Overvægtige klarer sig bedst efter hjerneblødninger

17. marts 2013 22:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Overvægtige klarer sig bedst efter hjerneblødninger
Billede mangler

Ingen ønsker at være fed, og alle ved, at kraftig overvægt er en medvirkende årsag til en stribe lidelser. Men er man først blevet alvorligt syg, kan det faktisk være en fordel at have rigtig mange kilo på sidebenene.

 

Det er budskabet i en ny undersøgelse af godt 45.000 danskere med hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen, såkaldt apopleksi, i perioden fra 2000 til 2010. Det skriver Berlingske.

Her viste det sig, at risikoen for at dø af apopleksi var 20 procent mindre, hvis man var overvægtig (BMI mellem 25 og 30) eller stærkt overvægtig (BMI over 30), end hvis man var normalvægtig.

Tilsvarende havde de stærkt overvægtige færre genindlæggelser på grund af tilbagefald – 16 procent færre end de normalvægtige. Det fremgår af undersøgelsen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Stroke.

»Vi er vidne til det, man kalder fedmeparadokset. Vi ved, at fedme øger risikoen for en lang række sygdomme, heriblandt hjertekredsløbssygdomme. Set fra den synsvinkel er det bestemt ikke nogen fordel at være fed. Men det viser sig nu, at i det øjeblik man bliver syg, vender billedet 180 grader, for så bliver det pludseligt en fordel at være fed,« siger overlæge og dr. med. Tom Skyhøj Olsen fra Frederiksberg Hospital, som sammen med ph.d og chefstatistiker Klaus Kaae Andersen fra Kræftens Bekæmpelse, står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen siger ikke noget om årsagerne til, at stærkt overvægtige klarer sig bedre, når de rammes af alvorlige sygdomme.

Forskerne er ifølge Tom Skyhøj Olsen på bar bund her. Man er dog ret sikker på, at det ikke er selve fedtet, som har betydning.

En teori går på, at de overvægtige generelt har en livsstil og et større netværk, som kan være med til at hjælpe dem, når de bliver syge.

Det fremgår også af undersøgelsen – til forskernes overraskelse – at overvægtige patienter faktisk har et lavere alkoholforbrug end de normalvægtige, og at de også ryger mindre end de normalvægtige. De overvægtige er desuden hyppigere gift eller lever sammen med en partner.

»Den omstændighed, at fede har mindre behov for alkohol og røg, samt det forhold, at de har et bedre netværk, kunne pege i retning af bedre trivsel i det daglige, og det kunne give dem en fordel, når de bliver syge. En fordel, der ligefrem overtrumfer den markant hyppigere forekomst af diabetes og forhøjet blodtryk hos de fede,« siger Tom Skyhøj Olsen.

Han mener, at undersøgelsen bør føre til, at sundhedsvæsenet begynder at se på fedmeproblematikken på en ny måde.

Han påpeger, at det i dag er kutyme på hospitalerne at anbefale de overvægtige at tabe sig. Men den anbefaling er der ikke belæg for længere, mener han:

»Vi ved nu, at det faktisk går de fede patienter bedre end de normalvægtige. Så det er på tide, at vi begynder at nuancere vort syn på fedmeproblematikken,« siger Tom Skyhøj Olsen.

I HjerneSagen – patientforeningen for apopleksi-patienter – kalder overlæge Hanne Christensen resultaterne i undersøgelsen for »meget interessante«.

Hun fremhæver dog også, at patienterne i gruppen af overvægtige typisk er yngre end de normalvægtige. Hanne Christensen advarer desuden mod at tolke resultaterne for bombastisk i retning af, at det ligefrem er vældigt godt at være overvægtig, hvis man får en apopleksi.

»Man kan konkludere, at har man fået en blodprop, er man ikke dårligere stillet, fordi man er tyk, og det er afgjort noget. Overvægt som sådan er ingen enkeltstående faktor, og det behøver ikke at være vægten i sig selv, som er grunden til, at de har det bedre. Vægten er noget som indgår i et samlet medicinsk-socialt billede,« siger Hanne Christansen, som sidder i HjerneSagens ekspertgruppe og er overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu