P3 Guld: When Saints Go Machine vandt P3 Prisen

7. april 2012 06:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
P3 Guld: When Saints Go Machine vandt P3 Prisen
Billede mangler

Årets P3 Prisen blev fredag aften vundet af den københavnske elektropop-gruppe ”When Saints Go Machine” i Koncerthuset i DR Byen.
 
Den prestigefyldte statuette samt 100.000 kroner er dermed røget direkte ind på kontoen til det populære band, som også tidligere har været tæt på at vinde. Det var i 2009, hvor bandet fik prisen ”P3 Talentet”.
 
”When Saints Go Machine har over de sidste år vist viljen til og talentet for at hæve overliggeren for dansk populærmusik. Ambitionerne er store og langt højere end hits og uendelig folkelig gennemslagskraft. Det er en rørende, melankolsk varme, som åbner sig for de tålmodige, der lægger konkylien til øret og giver det tid og plads til at virke. Vi er stolte over at give P3 Prisen til et originalt, nyskabende dansk band, som virkelig fortjener at blive hørt og elsket af endnu flere”, hed det i begrundelsen for, at bandet blev valgt.
 
Bandet består af Silas Moldenhawer, Jonas Kenton, Simon Muschinsky, og Nikolaj Manuel Vonsild.
 
De andre priser, ”P3 Talentet” og P3 Lytterhit” blev vundet af henholdsvis Ulige numre samt Luke Graham med nummeret ”Ordinary Things”.
 Årets prismodtagere ved P3 Guld:
P3 Prisen: When Saints Go Machine
P3 Talentet: Ulige Numre
P3 Lytterhittet: Lukas Graham med ’Ordinary Things’
 Tidligere vindere af P3 Prisen:
2011: Fallulah
2010: I Got You On Tape
2009: Veto
2008: Dúné

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu