På vej i friheden: Sandberg frikendt for drabsforsøg

12. november 2012 19:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
På vej i friheden: Sandberg frikendt for drabsforsøg
Billede mangler

Efter frifindelse for to drabsforsøg i Landsretten skal eks-rockeren Brian Sandberg snart løslades. 
 
Den tidligere Hells Angels-rocker Brian Sandberg kan snart forlade fængslet som en fri mand.
 
Selvom han blev dømt skyldig i at beordre et kølleoverfald ved Brorsons Kirke i København mandag i Østre Landsret, så er han samtidig frifundet for to drabsforsøg, hvoraf han blev kendt skyldig for det ene i byretten.
 
Da Brian Sandberg har siddet fængslet så længe på grund af den tidligere dom, så sagde dommeren i landsretten, at eks-rockere skal løslades.
 
I byretten fik Brian Sandberg 11 år og 10 måneders fængsel.
 
Overfaldet ved Brorsons Kirke fandt sted i august 2009 og gik ud over to personer af udenlandsk herkomst. Den ene når at flygte, mens den anden bliver gennembanket med køller og andre slagvåben af flere rockere.
 
I september sidste år blev de 15 af de 16 rockere idømt i alt 135 års fængsel for seks drabsforsøg, kølleoverfaldet ved Brorsons Kirke samt et våbenlager og fjernbetjent bombe i et kælderrum i Gentofte. Den sidste blev frifundet i byretten.
 
I Landsretten er der kun kendt 14 ud af de 16 skyldige.
 
Mandagens afgørelse i Østre Landsret angår kun skyldsspørgsmålet. I de kommende dage skal anklagerne og forsvarerne give deres bud på, hvilken straf de dømte rockere skal have.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu