Pærekast skyld i afbrudt Allsvenskan-kamp

9. april 2013 11:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pærekast skyld i afbrudt Allsvenskan-kamp
Billede mangler

Allsvenskan er kun nået ind i anden runde, og den svenske turnering er allerede ramt af en tilskuerskandale. Kampen mellem Djurgården og Mjällby blev afbrudt, da gæsterne kom foran efter 37 minutter i første halvleg.

 

Der blev kastet ølflasker på banen mod Mjällby-spillerne, men det var en fuldtræffer med en hård frugt, der sendte Gbenga Arokoyo i græsset. Den 20-årige nigerianer blev ramt af en pære i maven, og han faldt om på banen. Efterfølgende valgte dommeren at stoppe kampen.

Politiet i Stockholm har efterfølgende kunnet anholde to personer, som andre fans udpegede som nogle af de skyldige.

– Det er et godt tegn, at man internt på lægterne forsøger at få den slags stoppet, siger Lars Byström fra den svenske kriminalpoliti til aftonbladet.se.

Det er dog stadig ikke lykkedes at identificere pærekasteren, men politiet fortsætter jagten på ham i samarbejde med Djurgården. Man gennemgår nu optagelser fra overvågningskameraerne for at finde tilskueren, der var skyld i den afbrudte kamp.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu