Pakistan fordømmer Nato-angreb med 24 ofre

30. november 2011 08:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pakistan fordømmer Nato-angreb med 24 ofre
Billede mangler

Det pakistanske militær raser over, at Nato-helikoptere dræbte 24 pakistanske soldater under et angreb på en pakistansk grænsepost i lørdags. Angrebet var overlagt, siger generalmajor Ishfaq Nadeem ifølge Reuters til lokale medier.
“Der var allerede givet detaljerede oplysninger til ISAF (International SecurityAssistance Force, red.), herunder kortreferencer, og det er umuligt, at de ikke vidste, at det var vores poster,” siger Ishfaq Nadeem.
Angrebet fandt sted ved Mohmand-klanområdet på grænsen til Afghanistan og er det værste af sin slags siden Pakistan indledte et samarbejde med USA i 2001.
Ifølge Nadeem fortalte en amerikansk sergent en pakistansk major, at Natos styrker blev angrebet 15 kilometer fra grænseposten blot få minutter inden angrebet. Pakistanerne oplyste, at de havde brug for tid til at undersøge sagen, men efter syv minutter ringede den amerikanske major tilbage med beskeden “jeres post er blevet angrebet,” siger Ishfaq Nadeem.
USA har lovet at undersøge episoden inden jul.
Kilde: Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu