Pakistaner fængslet og udvist efter heroinsmugling

4. april 2013 15:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pakistaner fængslet og udvist efter heroinsmugling
Billede mangler

Tre års fængsel og udvisning for bestandig lød dommen over en 23-årig pakistaner torsdag ved Retten i Odense. En straf, han har fået for at have indsmuglet omkring et halvt kilo heroin. Det oplyser Fyns Politi.

 

Stoffet tog den dømte med ind i landet fra Spanien i en DVD-afspiller. Det fremgik dog ikke i retten, hvem heroinen skulle afleveres til i Odense.

Hvorvidt dommen skal ankes, overvejer den 23-årige nu i samråd med sin advokat, og han blev efter afgørelsen derfor varetægtsfængslet, indtil han har besluttet sig.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu