Par brækker alle ribben på spædbarn

3. december 2011 19:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Par brækker alle ribben på spædbarn
Billede mangler

England står måske over for den værste sag af børnemishandling nogensinde.
En 35-årig mand og en 33-årig kvinde er anholdt, efter at en måned gammel dreng har fået brækket samtlige ribben, sin arm, et kraveben og punkteret en lunge. Politiet har også fundet tegn på voldtægt, skriver den engelske avis The Sun.
Drengen kæmper for sit liv og er nu overført til King’s College Hospital i London, efter et hjertetilfælde på det lokale hospital i Kent.
Politiet siger, at babyen viser tegn på bedring, men oplyser samtidig, at det er de værste skader, de har set på så lille en baby, skriver Daily Mail.
“Hvordan babyen har overlevet er et mirakel,” siger en talsperson fra politiet.
Briterne er rystet over nyheden om den lille dreng, og flere raser over, at parret er løsladt igen mod kaution.
Kilde: Daily Mail

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu