Parti afviser: Ingen græsk regeringsaftale

13. maj 2012 17:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Parti afviser: Ingen græsk regeringsaftale
Billede mangler

– Det er en skændsel. Det er bagvaskelse og løgn.
Sådan lyder det nu fra det lille parti Demokratisk Venstre på baggrund af forlydender om, at partiet skulle have indgået en regeringsaftale med det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske Pasok.
Tidligere søndag sagde Alexis Tsipras, leder af Syriza, at der var en aftale klar om en ny regering – og at hans parti ikke var en del af aftalen.
– Tre partier er blevet enige om skelettet for en ny toårig regering, sagde Alexis Tsipras.
Alexis Tsipras udmeldinger er dog heller ikke blevet bekræftet af nogle af de partier, som angiveligt er en del af det nye regeringssamarbejde.
Udmeldingen kommer efter, at der søndag har været forhandlinger om en ny regering. Forhandlingerne er blevet ledet af Grækenlands præsident.
Der skal dannes en regering inden 17. maj. Ellers bliver der udskrevet nyvalg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu