Pas på glatte veje

27. januar 2013 06:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pas på glatte veje
glat

Nattens snevejr har givet glatte veje flere steder i landet. Arkivfoto.

Efter nattens snefald kan der være glat på vejene.

 

– Der er risiko for sneglatte veje over hele landet, men de er i fuld gang med at rydde og salte over det hele, siger Kenneth Andersen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Så opfordringen til bilisterne lyder:

– Man skal køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Rundt omkring i landet ligger temperaturen søndag morgen lige omkring frysepunktet eller lidt over, og de fleste kan se frem til mere nedbør i løbet af søndagen. Lokalt kan denne nedbør gå over i isslag, oplyser DMI.

Ifølge prognoserne kan vi dog efterfølgende glæde os til mildere vejr i den kommende uge, hvor det dog også ventes at blive blæsende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu