Pas på: Din laksesalat kan indeholde salmonella

29. september 2012 16:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pas på: Din laksesalat kan indeholde salmonella
Billede mangler

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod laksesalat solgt i Føtex og Bilka, der kan indeholde salmonella.
 
Har du købt den såkaldte måltidssalat ”Simply Fresh” i enten Føtex eller Bilka så kig lige en ekstra gang på varen.
 
Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at salater med sidste holdbarhed den 1. oktober, 2. oktober, 3. oktober og 4. oktober kan indeholde salmonella.
 
Det er virksomheden Bønnelykken A/S i Ringsted, der har produceret varen.
 
Den røgede laks kan indeholde salmonella hvilket kan give bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.
 
Har man købt produktet anbefaler Fødevarestyrelsen at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu