Påskerazzia: Så mange røg i politiets kontrol

12. april 2012 16:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Påskerazzia: Så mange røg i politiets kontrol
Billede mangler

Politiets påskerazzia over for både fart og alkohol gav færre sager end sidste år – men der blev stadig skrevet rigtig mange sager.
 
Selvom årets fangst i politiets påskerazziaer var lidt mindre end sidste år, så blev der stadig skrevet rigtig mange rapporter over for trafiksyndere – i alt blev der i år konstateret 5328 forseelser mod 6273 forseelser sidste år.
 
I alt blev 8613 køretøjer stanset mod 11.255 køretøjer sidste år.
 
Her er tallene udvalgte tal for de forskellige forseelser med 2011-tallene i parentes:
4.337 (4.782) hastighedsovertrædelser
231 (304) sikkerhedssele ikke anvendt
197 (549) hastighedsovertrædelser på motorveje med 110 km/t og 130 km/t
86 (154) hastighedsovertrædelser, der var så grove, at der ud over bøde også bliver tale om betinget frakendelse af kørekortet
46* (59) spirituskørsel i bil eller på knallert
17 (26) børn ikke fastspændt i bilen
4 (2) narkotika-/medicinkørsel.
 
ATK (Automatisk Trafik Kontrol) deltog også i kontrollerne. De mobile ATK-enheder målte 2.993 (3.075) af hastighedsovertrædelserne.
 
* Uden for de målrettede færdselskontroller blev der også fundet spiritusbilister. Det samlede antal personer, der blev sigtet for spirituskørsel i kontrolperioden var 223, hvoraf 27 var impliceret i færdselsulykker. Sidste år var det tilsvarende antal 304, hvoraf 28 var impliceret i færdselsulykker.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu