Passagerer på kanalrundfart fandt lig i vandet

10. april 2013 17:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Passagerer på kanalrundfart fandt lig i vandet
Billede mangler

Ombordværende på en sightseeingbåd opdagede onsdag eftermiddag et lig i vandet ud for Trangravsvej på Christiansholm på Christianshavn.

 

Der er tale om en kvinde, som ifølge vagtchef Jens Christiansen fra Københavns Politi har ligget i vandet »gennem længere tid«.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 15.30 onsdag eftermiddag, og dykkere fra Københavns Brandvæsen fik kvinden op af vandet.

Retsmedicinsk Institut er i øjeblikket ved at undersøge liget, oplyser politiet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu