Patruljeskib stopper fuld kaptajn på litauisk coaster i Øresund

3. september 2012 06:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Patruljeskib stopper fuld kaptajn på litauisk coaster i Øresund
Billede mangler

Søværnets Operative Kommando fik med patruljefartøjet Freja søndag aften stoppet den litauiske coaster Lisa, med fuld kaptajn ved roret.
 
Det var en noget slingrende og usikker sejlads ud for Amager,d er fik Søværnets Operative Kommando til at alarmere politiet, der gik ombord på patruljefartøjet Freja sammen med en læge.
 
Klokken 21.39 fik de sammen standset coasteren Lisa og tog en blodprøve af skibets 49-årige kaptajn.
 
Alkometeret viste en promille på lige under to. Den nøjagtige promille kendes først når der kommer svar på blodprøven.
 
Selvom både første- og andenstyrmand var ædru fik coasteren først lov at lette anker igen klokken 6 mandag morgen – for en sikkerheds skyld.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu