Paven trækker sig tilbage

11. februar 2013 12:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Paven trækker sig tilbage
Billede mangler

VATIKANET: Pave Benedikt 16. vil inden længe træde tilbage, skriver det italienske nyhedsbureau ANSA ifølge Reuters. Ifølge nyhedsbureauet AFP vil han træde tilbage klokken 20.00 28. februar i år.

 

Den tyskfødte Pave Benedikt, hvis borgerlige navn er Joseph Ratzinger, er nummer 265 i paverækken. Han blev valgt 19. april 2005.

Det er første gang siden 1415, at en pave trækker sig. Det var Pave Gregor XII, der havde været i embedet siden 1406.

Ifølge Reuters har Vatikanet bekræftet, at den 85-årige Ratzinger forlader embedet.

Joseph Ratzinger efterfulgte pave Johannes Paul II, der døde i april 2005. Johannes Paul II sad som pave fra oktober 1978.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu