Pernille Larsen stopper i Viborg HK

22. februar 2013 12:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pernille Larsen stopper i Viborg HK
Billede mangler

I lang tid har Pernille Larsens fremtid i Viborg HK svævet i det uvisse. Men nu er den del af fremtiden afklaret. Pernille Larsen stopper i Viborg HK med udgang af denne sæson.

“Viborg har fortalt mig, at de leder efter en international back på min position. Derfor er der ikke plads til mig, så jeg må ud at finde noget andet,” fortæller Pernille Larsen.

Den fremtid kan ligge i København, hvor det formodede nystartede håndbold-projekt med Martin Albertsen i spidsen, har haft en føler ude efter den snart forhenværende VHK’er.

“Der er ikke nogen aftale på plads lige nu, så det er egentlig ikke noget, jeg kan kommentere på. Men jo, jeg har kontakt med København,” afslører Pernille Larsen.

Læs hvad Pernille Larsen mener om sine to år Viborg HK i lørdagsudgaven af Viborg Stifts Folkeblad.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu