Person savnes efter brand i Bazar i Aarhus

28. april 2012 12:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Person savnes efter brand i Bazar i Aarhus
Billede mangler

En person, der arbejder i et bageri i Bazar Vest savnes fortsat efter en kraftig brand tidlig lørdag morgen ramte det populære indkøbscenter i Aarhus.
Politi og brandvæsen er fortsat igang med slukningsarbejdet på stedet, men kalder brand for under kontrol.
Anmeldelsen om flammehavet fik politiet i Østjylland klokken 05.00.
Da redningsfolk kom frem til stedet, opdagede de en større brand, som menes at være opstået i et forretningslokale i den nye del af Bazaren,der ligger på Edwin Rahrsvej 32 i Århus Vest.
Den ældre del af Bazaren er ikke omfattet af branden og vil i dag derfor være åben.
Politiet opfordrer dog besøgende til, at de finder alternativ parkering, da en stor del af parkeringsarealet vil være lukket.
For trods branden vurderes som under kontrol, vil der stadig være en større efterslukning, og området omkring brandstedet er derfor fortsat afspærret.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu