Peru: 900 døde delfiner skyllet i land

22. april 2012 20:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Peru: 900 døde delfiner skyllet i land
Billede mangler

I alt 877 delfiner og marsvin er siden midten af januar skyllet op på strandene i det nordlige Peru – måske er de døde af en virusinfektion.

 

Et stort mysterium med knap 900 døde delfiner og marsvin nærmer sig en løsning i Peru hvor de store havdyr siden midten af januar er skyllet op på strandene i den nordlige del af landet.

Hvad de mange delfiner og marsvin er døde af, er endnu uvist. Men måske den kommende uge kaster lys over dette mysterium.
Det mest sandsynlige er, at de er døde af en virusinfektion. Det får vi sandsynligvis svaret på i næste uge, siger miljøminister Gabril Quijandria til nyhedsbureauet AP.

Den forklaring tror marinebiologer og dyrevenner dog ikke på. De mener i stedet at det er olieselskabet BPZ Energys skyld. Det amerikanske olieselskab søger nemlig efter olie i området og i den jagt har man brugt et lavfrekvent ekkolod til at jage delfiner og hvaler op til overfladen.

Det kan have fremkaldt nitrogenbobler i dyrenes blod – det samme som man ser med mennesker, der stiger for hurtigt op under dykning og får dykkersyge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu