PET får lov at skjule ulovlige registreringer

25. februar 2013 22:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
PET får lov at skjule ulovlige registreringer
Billede mangler

Hverken den skadelidte eller offentligheden vil få at vide, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) fører ulovlige registreringer over danskerne. Det bliver konsekvensen af den nye PET-lov, som regeringen fremsætter onsdag med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, skriver Berlingske tirsdag.

 

Dermed kulminerer årtiers indædt debat om PETs registreringer med, at registrerede end ikke kan få svar på, om de er blevet arkiveret hos efterretningstjenesten. I januar kom det frem, at registrerede ikke får fysisk adgang til deres personlige mapper med personoplysninger hos PET. Til gengæld har politikerne bag den nye PET-lov lovet mulighed for såkaldt indirekte indsigt, så alle danskere kan spørge et nyt PET-tilsyn, »om PET uberettiget behandler oplysninger om vedkommende«.

Den indirekte indsigt er fremhævet som et hovedpunkt i den politiske aftale for PET-loven. Der er bare ét problem for spørgeren: Der findes kun ét svar. Alle spørgere vil få at vide, at »PET ikke uberettiget behandler oplysninger om spørgeren«. Også selv om PET-tilsynet faktisk finder ulovlige registreringer hos PET om spørgeren, for eksempel hvis PET har registreret en person alene på grund af personens politiske ståsted.

»Det er en meget mærkelig måde, reglerne er blevet skruet sammen på,« vurderer Eva Smith, professor i straffeproces ved Københavns Universitet.

»Meningen med det nye tilsyn var, at vi skulle få at vide, om PET overholder loven. Det bør være en selvfølge, at man kan få at vide, om man har været uberettiget registreret. Jeg kan ikke se, at det skulle hæmme PETs arbejde. Det er også usædvanligt i forhold til al anden ret. Sker der fejl, bliver man normalt underrettet, for eksempel hvis man fejlagtigt er endt i kriminalregistret,« siger hun.

Skulle PET-tilsynet finde ulovlige registreringer, kan tilsynet bede PET om at slette dem – uden at den registrerede således bliver orienteret. I udkastet til loven er ordningen formuleret således: Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom.

Pernille Boye Koch, lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet og folketingskandidat for de Radikale, kan godt forstå, hvis man har fået opfattelsen af, at den nye lov gav reel klageadgang.

»Der har været en alt for positiv fremstilling af indsigtsordningen, når man kun kan få ét svar,« siger hun.

Justitsminister Morten Bødskov (S) bekræfter, at samtlige spørgere vil få at vide, at »PET ikke uberettiget behandler oplysninger om vedkommende«. Men han afviser eksperternes kritik. »Jeg mener ikke, at det kan betragtes som et brud på retssikkerheden, at en person, som PET interesserer sig for, for eksempel fordi personen bevæger sig inden for et ekstremistisk miljø, ikke får at vide, om PET har rettet søgelyset mod den pågældende,« siger han.

I Norge har de registrerede fra Den Kolde Krig ikke blot fået bekræftet, om de uretmæssigt har stået hos den norske efterretningstjeneste. Flere hundrede nordmænd har også modtaget erstatning.

»Situationen i Danmark og Norge kan ikke sammenlignes,« siger Bødskov og henviser til, at en norsk kommission nåede frem til, at der var sket ulovlig overvågning under Den Kolde Krig, mens den danske PET-kommission konkluderede, at PET generelt havde overholdt reglerne.

»Derudover eksisterer der herhjemme i dag kun cirka 1.500 sager fra Den Kolde Krig vedrørende danske statsborgere og herboende udlændinge. En historisk indsigtsordning vil derfor komme til at fremstå meget vilkårlig og illusorisk,« mener Bødskov.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu