Peter Schmeichel vil være manager

5. marts 2013 12:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Peter Schmeichel vil være manager
Billede mangler

Peter Schmeichel har været anfører på det danske landshold. I 1992 blev han europamester med Danmark og samme år – og året efter – blev han kåret som verdens bedste målmand. Han har været førstevalg mellem stængerne på et af verdens bedste klubhold, Manchester United, med hvem han blandt andet vandt ‘The Treble’ – Premier League, den engelske pokalturnering og Champions League det samme år – i 1999.

 

Efter sin fodboldpension i 2003 stod han i spidsen for Viasats Champions League-dækning, og nu siger den store målmand, at han er klar til at stå i spidsen for et fodboldhold.

– Jeg spillede, indtil jeg var næsten 40. Jeg havde brug for tid til at komme mig. At arbejde i medieverdenen er en god måde at forberede sig selv på at vende tilbage som træner eller manager, fordi du lærer – på stående fod – hvordan du analyserer spillet og at hurtigt kommunikere ud, hvad der sker i spillet, siger 49-årige Peter Schmeichel til The Sunday Times.

Skal Schmeichel være manager, er han ikke i tvivl om, hvor i verden han vil dele ud af sine erfaringer.

– Jeg vil i højere grad være manager end træner. Jeg vil arbejde i England, og det behøver ikke være i en topklub. Det skal være den rigtige klub, et sted med ambitioner, et sted, hvor du kan se nogle år ud i fremtiden og sige; ‘det her er, hvad vi vil skabe mellem nu og fremtiden,’ siger Schmeichel til The Sunday Times, hvor han også løfter sløret for, at hans helt store inspiration er Sir Alex Ferguson, som var hans manager i Manchester United.

– Det er måden hvorpå, han styrer folk. Han har 25 individer i sin trup, som han har evnen til at rådgive på den måde, de skal rådgives, siger Schmeichel om sin tidligere chef.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu