Peter Tanev i stormen: Det vildeste, jeg har oplevet!

9. december 2011 18:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Peter Tanev i stormen: Det vildeste, jeg har oplevet!
Billede mangler

Selv en rutineret vejrvært kan blive slået omkuld.
 
Og det var lige præcis, hvad TV 2-vejrværten Peter Tanev i dag oplevede, da han blev sendt ud på havnen i Hirtshals for rapportere om stormen, der havde vindstød af orkanstyrke. Det skriver. B.T.
 
“Det er klart det vildeste, jeg har oplevet. At stå her midt i det hele og bare prøve at holde sig stående… det er helt vildt,” fortæller vejr-manden til avisen.
 
Fredagens vilde stormvejr har været dækket på tv-stationen i mange live-transmissioner.
 
Men trods Peter Tanev siden 1996 har fortalt om solskin, regn og højtryk til TV2-seerne, indrømmer den rutinerede vejrmand, at elementernes kræfter er kommet bag på ham.
 
“Flere gange er udstyret holdt op med at virke. Når vi har pause, løber vi rundt mellem hinanden for at få udstyret til at virke igen. Det hele er vådt, så vores kamera og lamper er flere gange gået ud,” forklarer Tanev, som sammen med resten af tv-holdet har opholdt sig Hirtshals siden kl. 12:00.
 
Hirtshals og omegn har i løbet af dagen været i ’stormens øje’, hvor vindhastigheden er nået op på 27 meter i sekundet, mens vindstødene var langt over orkanstyrke.
 
Indtil videre har Falck rykket ud til 176 anmeldelser om skader, der er kommet som følge af stormen. Stormvejret har især været skyld i væltede træer og flyvende tagsten.
Kilde. B.T.
 
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu