Pia K om betalingsring: Jeg er arrig drop det

12. februar 2012 14:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pia K om betalingsring: Jeg er arrig drop det
Billede mangler

Hvis regeringens regnestykke skal gå op, skal det koste 40 kroner i myldretiden at køre igennem den omdiskuterede betalingsring.
Det skriver Ekstra Bladet i dag på baggrund af en vismands-rapport, hvor man har udregnet, at ringen giver en gevinst på to milliarder kroner. Det får Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, helt op i det røde felt.
“Det er totalt håbløst det her. Jeg synes, man har ret til som politiker og som borger at blive arrig over, at man bare fortsætter med at drøfte det her, som om alting er i den skønneste orden,” siger Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard til Newspaq.
Ifølge Ekstra Bladet har S og SF fortiet, at de to milliarder kroner kræver en ringafgift på 40 kroner pr. gang i hele myldretiden og 20 kroner i resten af døgnets 24 timer alle ugens syv dage. Det kan man ikke være bekendt, mener Kjærsgaard.
“Der er stor usikkerhed om, hvad den overhovedet indbringer. Det er fuldstændig gak-gak, at vi man bliver ved med at arbejde på det her. Drop det,” siger formanden.
Dansk Folkeparti kan ikke på nuværende tidpunkt komme med en alternativ løsning på hovedstadens problemer med trængsel og forurening. Kjærsgaard foreslår, at man begynder helt fra bunden med nye ideer, som skal komme problemet til livs.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu