Pia Kjærsgaard: Dansk Folkeparti kommer i regering

16. september 2012 06:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pia Kjærsgaard: Dansk Folkeparti kommer i regering
Billede mangler

Pia Kjærsgaard gav i sin sidste tale som formand for Dansk Folkeparti medlemmerne t løfte: Dansk Folkeparti bliver en del af en dansk regering.
 
Ikke et øje var tørt – heller ikke Pia Kjærsgaards egne – da hun lørdag overlod formandsposten i Dansk Folkeparti til Kristian Thulesen Dahl.
 
I alt 850 medlemmer af Dansk Folkeparti var samlet for at høre og hylde Pia Kjærsgaard, der i 1995 var medstifter af Dansk Folkeparti – et parti hun siden har været formand for.
 
Og selvom det var en meget bevæget dag for både formand og partimedlemmer så sørgede Pia Kjærsgaard for at give fanen videre til den nye formand, Kristian Thulesen Dahl, på sin sædvanlige ligefremme måde.
 
I sin sidste formandstale sagde Pia Kjærsgaard blandt andet:
Dansk Folkeparti bliver en del af en dansk regering! Det er ikke et mål. Det er et middel. Det er ikke en trussel. Det er et løfte.
 
Pia Kjærsgaard understregede også, at hun bliver i politik – og i Folketinget. Hun genopstiller ved næste valg  og også længere ude i fremtiden vil hun være en del af Dansk Folkepartis hold på Christiansborg – så længe helbredet tillader det.
 På en skala fra 1-10 hvor godt har Pia Kjærsgaard klaret sig som partiformand og politiker? Giv din kommentar i Facebook-boksen herunder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu