Ping-pong-patienter skal have mere hjælp

9. april 2013 22:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ping-pong-patienter skal have mere hjælp
Billede mangler

De kalder dem ping-pong-patienter. Pludselig udebliver de fra de kontrolbesøg og den undervisning, som skal lære dem at leve med diabetes. Nogle måneder senere dukker de så op igen med en henvisning fra deres læge, fordi sygdommen er forværret – for så atter at droppe ud efter nogle få sessioner.

 

Det kan gentage sig nogle gange, og i værste fald ender det med, at sygdommen kommer så meget ud af kontrol, at de må have amputeret en fod eller mister det meste af synet.

Lægerne på diabetes-ambulatoriet på Bispebjerg Hospital kan på nærmeste hold følge og beskrive, hvad det vil sige, at der er social ulighed inden for sundheden. Mens en stor gruppe af velfungerende danskere med gode uddannelser og job lever stadigt længere, tager lægerne problemerne med mange af de borgere, som meget tidligt oplever at helbredet begynder at skrante, så alvorligt, fordi de kan risikere at dø 10-20 år før de fleste andre.

»Der er en del meget sårbare patienter, som det er en stor udfordring for sundhedsvæsenet at holde fast i og give den fornødne hjælp,« siger ledende overlæge Hans Perrild til Berlingske.

Det er den gruppe af sårbare patienter, som danske læger nu kræver, at der gøres en særligt omfattende indsats for; svage syge med ringe indtægter og sociale problemer skal have mere hjælp og tid med lægen end ressourcestærke, som kan klare sig med mindre støtte til at håndtere eksempelvis sukkersyge eller andre kroniske sygdomme, er holdningen.

I et nyt udspil lægger Lægeforeningen således op til, at de svageste patienter skal have skræddersyet behandlingen og for eksempel have flere efterkontroller og følges tættere end andre grupper af patienter.

»En gruppe borgere med ingen eller kort uddannelse og lav løn dør stadig alt for tidligt. Ofte er de plaget af mange sygdomme i de sidste år af livet. Hvis ikke de skal »efterlades på perronen«, må vi erkende, at patienterne skal have forskellige tilbud. Nogle har brug for mere hjælp, mens andre klarer sig lige så godt med mindre,« siger formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg Jette Dam-Hansen.

Lægerne ønsker, at de særlige hensyn skal indarbejdes i de kommende nationale kliniske retningslinjer for den optimale behandling af en lang række sygdomme, som Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at udarbejde. De første omhandler for eksempel ADHD, hjerterehabilitering og grå stær.

Her skal det fremgå, at en række tilbud skal tilpasses patientens behov, og at nogle har brug for mere tid og bedre opfølgning i form af eksempelvis hjemmebesøg af en sygeplejerske, telefonopringninger fra en læge eller SMS-meddelelser for at forebygge, at sygdommen forværres.

»Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring og henvender sig af sig selv til egen læge eller i ambulatoriet på sygehuset. Andre skal følges anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp,« siger Jette Dam-Hansen.

Udspillet præsenteres på Lægeforeningens årsmøde senere på ugen og ledsages af en meningsmåling blandt foreningens medlemmer, som viser en markant opbakning til at målrette indsatsen over for de dårligst stillede patienter. To tredjedele af de 1.075 læger, som har svaret på spørgsmål, erklærer sig således »meget enig« eller »enig« i, at ekstra tid til patienter med særlige behov vil være et velegnet initiativ til at reducere ulighed i sundhed.

På diabetesambulatoriet på Bispebjerg Hospital er der planer om at etablere en udegående funktion, hvor særligt uddannede sygeplejersker opsøger mange af de patienter, som i dag udebliver fra behandlingstilbuddene på hospitalet.

Det skønnes, at 10-20 procent af patienterne på ambulatoriet udebliver eller melder afbud til planlagte aktiviteter, og den udegående funktion vil blot være én af en stribe tiltag, som er sat i gang.

I et tæt samarbejde med Københavns Kommune er etableret et telemedicinsk projekt, hvor nogle af de »udfaldstruede« diabetes-patienter i hjemmet udstyres med teknologi, så de selv kan måle deres værdier og komme i skærmkontakt med behandlere via en computer.

Desuden er der indført en 24 timers telefonservice for tidligere indlagte og drop ind-muligheder, så diabetes-patienter på bestemte dage kan dukke op på hospitalet uden forudgående aftale. Formålet er, at hospitalet »skal åbne sig op«, så folk lettere kan komme i kontakt med behandlerne.

Den slags initiativer er ikke gratis. For at få råd til dem kunne en mulighed derfor være at gøre det fire-måneders forløb, som i dag gives til alle patienter, mere »selektivt«, vurderes det.

»Alle behøver måske ikke at få den samme pakke. Patienterne med de største ressourcer kan måske nøjes med en film, links til oplysninger og en enkelt samtale, så der i stedet kan bruges mere tid på de svageste,« siger Mette Zander, overlæge på endokrinologisk afdeling, der også er i gang med en stor kortlægning af, hvordan man bedre kan få patienter inddraget i deres egen behandling.

Udspillet fra lægerne kommer samtidig med, at der også fra politisk hold er stigende fokus på at bekæmpe social ulighed i sundhed.

Både sundhedsminister Astrid Krag (SF) og formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) bebudede forleden i Berlingske et opgør med årtiers praksis med at give alle syge det samme tilbud.

Danske Regioner lægger i et udspil op til, at syge fremover i større udstrækning skal have en såkaldt differentieret behandling, hvor der er forskel på, hvor omfattende støtte patienter med den samme sygdom vil få.

Sundhedsminister Astrid Krag erklærer sig helt enig i, at man i sundhedsvæsnet ikke skal behandle alle ens.

»Vi må se i øjnene, at selv om vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så har vi ikke samme muligheder for at komme helskindet gennem et behandlingsforløb. Netop derfor er det nødvendigt, at man i højere grad tager højde for, at patienterne har forskellige forudsætninger for mødet med læger og andre sundhedspersoner. Her spiller lægerne selvfølgelig en afgørende rolle. De sidder over for patienterne, og det er først og fremmest op til dem at være opmærksomme på, at nogle patienter har brug for særlig støtte,« siger Astrid Krag.

Venstre er til gengæld skeptisk. Partiets sundhedsordfører, Sophie Løhde, går ind for en lige adgang til sundhedsvæsenet, »hvor vi anerkender, at patienter er forskellige, og derfor har forskellige behov«.

»Men kvaliteten af behandlingen skal ikke bestemmes ud fra, om patienten har gået på universitetet eller er ufaglært. Alle patienter skal have den behandling, de har behov for, uanset hvem de er, hvad de fejler, og hvorfor de er syge. Derfor handler det også om, at vi i det danske sundhedsvæsen skal blive bedre til at sætte patienten frem for systemet i centrum.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu