Pirateri skaber økonomisk opsving i Somalia

12. januar 2012 22:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pirateri skaber økonomisk opsving i Somalia
Billede mangler

Mens flere danske søfolk sidder fanget i Somalia på grund af piraters hærgen i Aden-bugten, oplever dele af Somalia økonomisk fremgang. Det skriver BBC.
Det er en nye rapport fra den britiske tænketank Chatham House, som konkluderer, at fremgangen i økonomien med høj sandsynlighed skyldes pirateriet.
Det er specielt område omkring byerne Garowe og Bosasso i det berygtede Puntland-provins, som har oplevet fremgang. Det er netop fra Puntland, at mange pirater drager ud.
Rapporten bygger på satellitobservationer, som tænketanken har gennemført i en tiårig periode. På satellitbilleder kan man blandt andet se, hvordan huse og bygninger er blevet væsentlig moderniseret igennem årene.
Også omfanget af belysning på de natlige observationer viser, at der er sket en voldsom vækst i adgangen til elektricitet og dermed belysning.
Internationale fartøjer – heriblandt danske – patruljere i området ud for Somalias kyst, men ifølge rapporten er en landbaseret indsat nødvendig, hvis man vil problemet til livs.
Ifølge BBC sidder op imod 400 gidsler fanget i Somalia – heriblandt tre danskere.
Det er borgerkrigen, som har hærget landet i årevis, der har gjort områder som Puntland lovløse, og her trives tidligere fiskere nu som pirater.
Kilde: BBC

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu