Piratradio tilbage i luften

7. marts 2012 14:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Piratradio tilbage i luften
Billede mangler

Nu er piratradioen, Byens Radio, i luften igen. Det bekræfter talsmand for stationen, ‘Mr. Know it All’ til DR.
Byens Radio afbrød straks sin ulovlige radiosending den 20. februar, da Erhvervsstyrelsens pejlevogn kom faretruende tæt på de lokaler, hvor radioen sendte fra.
Folkene bag Byens Radio blev jaget vildt af myndighederne, fordi de seks dage om ugen sendte radio på FM-båndet uden tilladelse.
På det tidspunkt havde stationen været i luften i to måneder og sendt radio seks dage om ugen i hovedstadsområdet på 98,7 FM.
Men lukningen skulle kun være midlertidig.
“Vi havde første udsendelse efter lukningen tirsdag klokken 18, og det gik fantastisk,” siger ‘Mr. Know It All’ til DR.
Og i denne omgang har folkene bag piratradioen gjort alt for at undgå, at Erhvervsstyrelsens pejlevogn ikke finder dem.
De rykker rundt hele tiden, så de ikke kan blive opsporet. Men det er ikke holdbart i længden.
“Vi arbejder på en konstellation, hvor vi har et permanent studie, men hvor sendingen foregår et andet sted fra. Det er noget, som fungerer fint for andre piratradioer rundt omkring i europæiske storbyer. Så det satser vi også på, det vil gøre for os,” siger ‘Mr. Know It All til DR.
Radioen har ingen sendetilladelse og betaler ikke musikere for den musik, som de spiller.
Kilde: dr.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu