Pistorius tidligere anholdt for vold

24. februar 2013 15:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pistorius tidligere anholdt for vold
Foto: Facebook

Politiets oprindelige efterforskningsleder i sagen om drabet på Reeva Steenkamp har tidligere haft fat i Oscar Pistorius. Men dengang endte han med at droppe sagen.

 

Hilton Botha, der afgav et noget usammenhængende vidneudsagn, da retten skulle tage stilling til om Oscar Pistorius, er nu blevet fjernet fra sagen. Men det er ikke første gang, at Botha har fat i den benløse løber.

Botha havde tilbage i 2009 anhodt Pistorius, fordi løberen skulle have knaldet en dør op i hovedet på en kvinde.

Det skriver avisen Weekend Argus i Sydafrika. Dengang valgte Botha i øvrigt at stoppe sagen efter den indledende efterforskning. Ifølge avisen blev Pistorius tilbageholdt 17 timer af politiet, inden han blev løsladt igen.

Historien om anholdelsen lægger sig i slipstrømmen af de historier om den benløse sprinters temperament, der er dukket op i medierne efter drabet på Reeva Steenkamp. Det er givet, at de sydafrikanske medier fortsætter med at grave i løberens fortid frem mod retssagen, der forventes at begynde til sommer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu