Pokerstjerne til kamp mod HIV-fordomme

23. november 2011 11:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pokerstjerne til kamp mod HIV-fordomme
Billede mangler

Den danske pokerstjerne Gus Hansen var tirsdag morgen i Danmark for at medvirke i Go’Morgen Danmark. Det var dog ikke for at tale om poker, men i stedet noget meget mere alvorligt, nemlig HIV og AIDS.
Den 37-årige københavner mistede i 1993 sin morbror, der var ramt af AIDS. Derfor har Gus Hansen sagt ja til at være ambassadør for en ny kampagne fra AIDS-fondets, der vil hjælpe danskere af med deres fordomme mod HIV-smittede.
– Jeg tror at det er meget menneskeligt at være bange for noget, som man ikke ved noget om. En del af kampagnen er at oplyse om, at det ikke er farligt at drikke af det samme glas, og at du ikke bliver smittet ved at gå på samme toilet som en HIV-smittet, fortalte Gus Hansen i Go’ Morgen Danmark.
Gus Hansens morbror døde på et tidspunkt, hvor der ikke var de samme muligheder for at overleve sygdommen, som der er i dag. I sin rolle som ambassadør for kampagnen vil Gus Hansen blandt andet arrangere en pokerturnering, hvor overskuddet vil gå til AIDS-fondet.
Gus Hansen er en af verdens mest kendte pokerspillere, og han må også betegnes som den mest betydningsfulde person for poker i Danmark. Han har vundet adskillige store pokerturneringer, blandt andet fire afdelinger af World Poker Tour og en enkelt turnering ved VM i poker, WSOP.
Se listen over de mest betydningsfulde personer for poker i Danmark fra pokerlistings.dk – Klik her.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu