Politi afviser, at knivstik var bandeopgør

26. marts 2012 15:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politi afviser, at knivstik var bandeopgør
Billede mangler

Et personligt opgør udviklede sig sent i går aftes til knivstikkeri i Vordingborg.
Manden, der blev stukket ned er indlagt, men uden for livsfare.
Sagen er rocker-relateret, men ellers er det ikke meget, Vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, vil fortælle om sagen.
“Der er opstået en uoverensstemmelse mellem to personer, hvoraf den ene har nogle rockerrelationer. Hvad der er baggrunden for det, ved vi ikke endnu,” siger Søren Ravn-Nielsen til Newspaq.
Politiet kan slå fast, at sagen ikke involverer rocker- eller bandegrupperinger, men i stedet er en uoverensstemmelse mellem to enkeltpersoner.
“Der er tale om nogle knivstik, og hvad der ellers er op og ned på det, det arbejder vi på i øjeblikket,” siger Søren Ravn-Nielsen.
Politiet anholdt fire ud af de omkring ti personer, der var indblandet i sagen, men er allerede løsladt igen.
Tre personer bliver i øjeblikket afhørt, og politiet vil i løbet af dagen finde ud af, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu