Politi finder tøj fra guldsmede-røvere

2. marts 2012 17:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politi finder tøj fra guldsmede-røvere
Billede mangler

Politiet er stadig på jagt efter torsdagens to overfaldsmænd, som begik røveri i Mary Guld og Sølv på torvet i Esbjerg.
Og nu har Syd- og Sønderjyllands Politi fundet en del tøj, der formodentlig stammer fra mændene. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Tøjet blev fundet i en baggård i Norgesgade i Esbjerg.
Det består blandt andet af et par mørkeblå Puma-joggingbukser med gul skrift, et par sorte Nike-træningsbukser, en sort trøje med hætte af mærket Adidas med guldtryk foran og bag på. Og et par Nike-sko og Karrimor-sko.
Under røveriet sprøjtede to unge med peberspray i ansigtet på ekspedienten og slog ham i hovedet. Han måtte bagefter en tur på skadestuen.
Efter røveriet løb de derfra og efterlod en sort sportstaske med Nike-logo.
De talte gebrokkent engelsk og bliver af politiet beskrevet som østeuropæiske af udseende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu