Politi: Mand skød 20-årig i parcelhus

3. februar 2013 13:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politi: Mand skød 20-årig i parcelhus
Arkivfoto: Colourbox.

En 49-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab ved lørdag aften at have affyret flere skud med et haglgevær mod en 20-årig gæst i sit parcelhus, skriver jv.dk. Den 49-årige fremstilles senere i et grundlovsforhør, hvor der er begæret lukkede døre.

 

Bent Thuesen, leder af efterforskning af personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser til jv.dk, at politiet blev kaldt til en adresse i Outrup ved Varde lørdag aften, hvor der var affyret flere skud med haglgeværet. Den 20-årige gæst var ramt i skulderen med flere hagl. Der er divergerende opfattelser af, hvad der er sket.

Bent Thuesen oplyser, at episoden ikke har nogen forbindelse med bande-kriminalitet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu