Politi: Pårørende til brandofre underrettet

9. april 2012 12:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politi: Pårørende til brandofre underrettet
Billede mangler

De seks danskere, der døde efter en brand i Sverige, er alle blevet identificeret, og de pårørende er underrettede.
Det oplyser Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.
“Vi har underrettet dem, vi skulle underrette i vores politikreds,” siger Ulrik Linden, vagtchef i Nordsjællands Politi, til Newspaq.
Samme melding kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Ulrik Linden oplyser, at sagen nu overgår til Rigspolitiet. Her ønsker man ikke på nuværende tidspunkt at kommenterer sagen over for Newspaq.
De seks danskere, fire voksne og to børn, døde søndag efter en voldsom brand i en ødegård uden for Tidaholm nordøst for Gøteborg.
Svensk politi oplyser, at to af danskerne bor i Danmark mens fire er bosiddende i det sydlige Sverige.
Tekniske undersøgelser skal nu vise, hvordan branden opstod, men politiet undersøger sager som en mordbrand. Man har dog ingen konkret mistanke, der peger i den retning, skriver expressen.se.
Ødegården er ejet af flere danske familier og er uden el og vand. Branden har været så voldsom, at kun skorsten stod tilbage.
Branden startede natten til søndag, uvist præcis hvor, og antændte hurtigt store graner på grunden. De døde danskere blev fundet søndag aften.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu