Politi sætter fokus på sikker nethandel

29. oktober 2012 05:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politi sætter fokus på sikker nethandel
Billede mangler

Nordsjællands Politi sætter i den kommende tid fokus på internetbedrageri med projektet ”Tryg E-shopping”.
 
Det sker efter politiet oplever en stigning i antallet af anmeldelser om internetbedrageri og ud fra de anmeldelser, der modtages, ser det ud til, at det typisk er unge mellem 17- 21 år, som bliver snydt i forbindelse med en E-handel.
 
Målgruppen for projekt ”Tryg E-shopping” er derfor unge mennesker, og to betjente vil i den kommende tid tage ud på udvalgte ungdomsuddannelser og fortælle eleverne, hvordan de bedst muligt sikrer sig mod internetbedrageri.
 Gode råd på film
Med sig i præsentationen har de to betjente en lille tegnefilm, hvor en forurettet i en internetbedragerisag fortæller, hvordan hun blev snydt i forbindelse med et køb af to festivalbilletter.
 
Filmen skal skabe opmærksomhed omkring emnet og på en hurtigt og nem måde give de unge nogle gode råd til en tryg E-handel.¨
 
Nordsjællands Politi har fået produceret et klistermærke, som de unge eller andre interesserede kan sætte på deres smartphones, tablets eller bærbare computere, så man har mulighed for at huske sig selv på Tryg E-shopping.
 Borgerawareness
Projekt ”Tryg E-shopping” er endnu et eksempel på Nordsjællands Politis store fokus på det, man kan kalde ”borgerawareness”, hvor politiet indgår partnerskaber med borgerne, virksomheder eller med andre offentlige myndigheder. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu