Politiet advarer: Pas på julefreden

22. november 2011 08:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politiet advarer: Pas på julefreden
Billede mangler

Julen er en sød tid. Men ikke kun for lovlydige danskere. Derfor advarer politiet nu om, at man skal være ekstra på vagt i forbindelse med julehandlen.
Det vil politiet selv være for at sikre folk mod lommetyve samt indbrud i biler – fulde af julegaver. Politiet vil derfor øge antallet af uniformerede gående patruljer, og desuden indsætte civile gående patruljer i butiksgader og butikscentre.
Hjælp dig selv – og politiet.
Du kan selv gøre meget for at beskytte dig mod tyveri ved at gøre det så vanskelig for tyven, som muligt.
* Efterlad aldrig din taske på eller i på indkøbsvognen. Det er bedre at have pungen i inderlommen på frakken og lade tasken blive hjemme – eller aflever den i en bagageboks.
* Hold pengene i aflukket inderlomme eller aflukket taske.
* Gå ikke rundt med store beløb i kontanter.
* Opbevar aldrig pinkode og betalingskort sammen.
* Lad ikke nogen aflure din Pinkode.
* Hold købte genstande under opsyn eller aflevere dem i kundeinformation eller i bilens bagagerum – ude af syne for eventuelle tyveknægte.
* Råb op og giv besked i butikken eller ring til politiet på 114, hvis du har mistanke om en lommetyv eller hvis du bliver udsat for tyveri.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu