Politiet anholder mand for knivdrab ved Herning

12. marts 2013 15:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet anholder mand for knivdrab ved Herning
Billede mangler

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 43-årig mand, som man sigter for drabet på en 51-årig mand natten til tirsdag i Gullestrup ved Herning.

 

Politiet formodede i første omgang, at den 51-årige var død i en lejlighedsbrand, men tekniske og retsmedicinske undersøgelser viste tirsdag formiddag, at manden er blevet dræbt med adskillige knivstik.

Den anholdte er fra lokalområdet og blev anholdt i Gullestrup. Han nægter sig skyldig, men fremstilles i grundlovsforhør onsdag formiddag i Retten i Herning, oplyser politiet.

»Efterforskningen fortsætter, og den dræbte vil blive bragt til Retsmedicinsk Institut i Aarhus med henblik på obduktion og endelig fastlæggelse af dødsmåde og dødsårsag. For så vidt angår branden er der endnu ikke hverken foreløbige eller endelige konklusioner, der kan indikere, hvorvidt branden er påsat eller opstået på anden måde,« hed det i en pressemeddelelse fra politiet tidligere tirsdag.

Politiet oplyste desuden tidligere, at drabet er sket i et alkoholiseret miljø »med deraf følgende dårlige sociale forhold.«

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu