Politiet efterlyser nordmand i smuglersag

4. marts 2013 16:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet efterlyser nordmand i smuglersag
Billede mangler

Én nordmand blev skudt og dræbt og to andre anholdt, da Nordjyllands Politi sammen med en specialstyrke fra Politiets Efterretningstjeneste i en dramatisk aktion standsede smuglere i Ålbæk Havn. Nu leder politiet efter endnu en nordmand, der har tilknytning til sagen.

 

Ifølge tv2.dk drejer det sig om en 28-årig mand, som er efterlyst.

»Den 28-årige er blevet efterlyst via norsk politi og Interpol i dag, men grundlaget kan jeg ikke komme ind på. Vi har en formodning om, at han måske kan opholde sig i Norge, men det må vi se,« siger politikommissær Allan Overgaard fra Nordjyllands Politi til tv2.dk.

Han ønsker dog ikke at fortælle om, hvad politiet har af oplysninger på manden, og hvilken rollen han har spillet. I stedet vil det ifølge politikommissæren blive fremlagt for nordmanden, hvis politiet får fat i ham.

Skudepisoden i Ålbæk Havn udspillede sig 6. januar, hvor politiet var blevet tippet om, at mændene ville forsøge at smugle hash, og derfor havde planlagt en anholdelsesaktion. Den ene nordmand, en 49-årige, blev dræbt af politiet skud, da gerningsmændene begyndte at skyde mod betjentene under deres flugtforsøg i en båd, mens en 27-årig blev såret.

Begge de overlevende nordmænd sidder varetægtsfængslet i øjeblikket. Den ene har erkendt at have besiddet og transporteret 250 kilo hash, mens den anden har indrømmet at besidde og forsøge at smugle 45 kilo hash.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu