Politiet: Hvem er hårdt skadet cyklist?

6. januar 2012 21:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politiet: Hvem er hårdt skadet cyklist?
Billede mangler

En ældre herre er fredag kommet yderst alvorligt til skade i et færdselsuheld i Nr. Aaby.
Nu beder Fyns Politi om hjælp til at kunne identificere manden og pårørende til ham, skriver de i en pressemeddelelse.
Ulykken skete på Bøgevej i Nr. Aaby i Middelfart kommune, og politiet blev tilkaldt klokken 14.51.
Her viste det sig, at en cyklist – den nu hårdt skadet mand – var blevet påkørt af en personbil, da bilisten foretog højresving ind over cykelstien og påkørte herunder cyklisten.
Den ældre mand på cykel, der af politiet skønnes at være omkring 70-75 år, pådrog sig svære hovedlæsioner, og han er her til aften i behandling på Odense Universitetshospital.
Hans tilstand vurderes som kritisk.
Fyns Politi beder derfor om hjælp fra alle, som kan lede dem på sporet af mandens identitet og pårørende til ham.
Der oplyses følgende detaljer om manden:
Køn: Mand
Alder: 70-75 år
Højde: 180-185 cm
Kropsbygning: Normal.
Hår: Skaldet/Meget kort blegt/hvidt
Briller: Han bærer briller.
Påklædning: Iført grøn sommerjakke, grøn fiberpels (forsvarets model forsynet med HMAK) med lynlås foran, sandfarvede bukser – håndværkerbukser, olivengrøn “russerhue” (Foret hue med mulighed for at slå flapper ned til at dække ørerne og binde under hagen), lys/beige russkindssko med snøre, sort ur med læderrem og sølvkant, delvis tandprotese.
Køretøj: Sort damecykel, mrk. Mount Blanc.
Andet: Han medbragte et sæt olivengrønt regntøj, der lå i en papkasse bag på cyklen.
Henvendelse kan ske til Fyns Politi på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu