Politiet: Naboerne hørte skrig fra huset

14. februar 2013 14:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet: Naboerne hørte skrig fra huset
Billede mangler

Oscar Pistorius skulle have været præsenteret for retten allerede torsdag, men det lokale politi har netop udtalt, at det bliver udsat til fredag. Indtil da vil Oscar Pistorius forblive i politiets varetægt.Og mens verden i vantro følger med i sagen om Oscar Pistorius og dødsfaldet på dennes nu forhenværende kæreste, Reeva Steenkamp, kan det lokale politi nu infomere, at man har rigelig vidner, skriver news24.com.

– Ja, der er vidner, og der har også været interviews denne morgen, siger brigadegeneral og talskvinde for politiet, Denise Beukes, og fortsætter:

– Vi snakker om naboer og folk, som har hørt ting, der skete tidligere på aftenen og om morgenen, og mens skyderiet fandt sted, siger Denise Beukes, der ifølge guardian.co.uk berettede, at de ting, som vidnerne havde hørt, var skrig og råb.

Politiet kunne også fortælle, at de flere gange tidligere har været kaldt ud til huset for at tage sig af det, som de selv rapporterer om som ‘husspektakler’.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu