Politiet overvejer at fængsle bilist efter ulykke

29. marts 2013 21:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet overvejer at fængsle bilist efter ulykke
Billede mangler

En soloulykke ved Hjortshøj uden for Aarhus kostede fredag en 35-årig mand fra Lystrup livet. Det oplyser Østjyllands Politi.
Manden var passager i bilen, og uheldet, hvor bilen bragede ind i et træ og væltede rundt, var så voldsomt, at politiet overvejer at fremstille føreren på 42 år i grundlovsforhør for uagtsomt manddrab og grov overtrædelse af færdselsloven.

 

Den 35-årige passager blev fundet svært kvæstet i bilen og døde kort efter af skaderne, mens føreren, som også blev kvæstet, blev kørt til Aarhus Universitetshospital.

De pårørende til den dræbte er blevet underrettet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu