Politiet overvejer sigtelser i skattesagen

26. februar 2012 11:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Politiet overvejer sigtelser i skattesagen
Billede mangler

Københavns Politi overvejer at sigte en eller flere personer i behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag.
 
Det siger politidirektør i hovedstaden Johan Reimann til Politiken.
 
Udmeldingen kommer mens politiet undersøger, hvem der lækkede de fortrolige papirer til pressen om statsministerens personlige skatteoplysninger.
 
Men en sigtelse kan spænde ben for Skattesagskommissionen, som også vil til bunds i sagen.
 
Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens advokat siger nemlig, at det vil overraske ham, hvis nogen udtaler sig til kommissionen, hvis politiet har sigtet dem.
 
Skattesagskommissionen blev nedsat i december. Den skal inden for to år kaste lys over den spegede sag.
Kilde: Politiken
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu