Politiet skal rykke mere ud på de sociale medier

6. februar 2013 22:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet skal rykke mere ud på de sociale medier
Billede mangler

»Standset bil som kører 144 km/t på M3. 3.000 kroner i bøde og klip i kortet. Pas på hinanden, når I kører derude. Det er glat.«

 

Sådan skrev Vestegnens Politi i forgårs i et tweet, da en færdselspatrulje liveopdaterede fra vejene via Twitter. Og står det til Rigspolitiet, skal politiets brug af sociale medier udvides, så alle landets 12 politikredse ved udgangen af året er på Twitter – og på sigt også på Facebook. Det skriver Berlingske torsdag.

Målsætningen kommer på baggrund af en evaluering af tre pilotprojekter, der alle blev søsat sidste år.

Her indtog Rigspolitiet som de første de sociale medier med oprettelsen af en Facebook-side, hvorefter Københavns Politi fulgte efter på Twitter, mens Nordsjællands Politi i september som den første politikreds oprettede en lokal Facebook-profil, der er knyttet til SMS-projektet »Tryk Politi«, som sigter på øget borgerinddragelse, når for eksempel indbrudstyven skal fanges.

I evalueringen skriver Rigspolitiet, at politiet bør gøre sin tilstedeværelse på sociale medier permanent på både nationalt og regionalt niveau. Blandt andet for at få bedre fat i unge borgere, for at få hjælp fra borgerne til opklaringer og for hurtigt og effektivt at kunne kommunikere med mange på én gang i tilfælde af en national krise.

– Vores formål med projektet har været at undersøge, hvor stor omkostningsbyrden er og vurdere, om vi kan bruge det i politiets arbejde generelt. Det er konklusionen, at der er flere områder, hvor vi kan finde motivation for at styrke vores indsats digitalt, siger kommunikationschef i Rigspolitiet Jens Gregersen.

Erfaringerne med brug af Facebook viser nemlig, at informationer delt på Rigspolitiets elektroniske »væg« inden for to-tre timer kan spredes til en gruppe af brugere, der er op til 60 gange større end antallet, der »liker« politiets side og derfor automatisk får politiets Facebook-meddelelser. Tilsvarende er erfaringerne fra Twitter, at informations- og efterlysnings-tweets kan spredes på under én time til en målgruppe, der er op til 20 gange større end antallet af borgere, der følger politiet på Twitter.

Hos Nordsjællands Politi har man siden etableringen af Facebook-siden oplevet, at den i stigende grad har været med til at inddrage borgerne og gjort dem interesserede i ikke blot at hjælpe politiet i enkeltstående sager, men også at komme med konkrete forslag til forbedring af politiets indsatser.

Fungerende chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi Uffe Stormly nævner det endnu uopklarede drab på en 41-årig kvinde i Virum i november som eksempel på, hvilken mulighed de sociale medier giver for at komme vidt og bredt ud med et budskab. Drabssagen blev således delt 5.399 gange og set af cirka 300.000 Facebook-brugere.

– I den konkrete sag har de mange henvendelser ikke ført til en opklaring, men det viser med tydelighed, at det er en helt ny måde at møde borgerne på. Vi kan komme i dialog med borgerne på en anden måde, end vi gjorde tidligere. Både rent politimæssigt i forhold til at kommunikere præventivt, men også i konkrete efterforskninger, er det et unikt redskab, der kan supplere den traditionelle politiefterforskning, siger Uffe Stormly.

Med den nuværende form er det ikke muligt for borgere at skrive direkte til politiet på de sociale medier, og derfor har projektet indtil videre heller ikke aflastet de eksisterende kommunikationskanaler hos politiet.

Til gengæld er det muligt at kommentere på de efterlysninger og opslag, som politiet laver, og ifølge Jens Gregersen er et projekt på tegnebrættet i en lokal politikreds, der giver borgerne mulighed for at kommunikere direkte med medarbejdere online.

– Vi har valgt en strategi indtil videre, hvor det ikke er muligt at stille spørgsmål direkte, men på den lange bane kan man forestille sig, at der åbnes for muligheden i de enkelte politikredse, som vi ser det både i Norge og Sverige. Derved har borgerne en samlet kanal, hvor man både kan orientere sig om politifagligt arbejde, samtidig med at der er mulighed for at få svar direkte inden for bestemte områder, siger Jens Gregersen, der understreger, at det er op til de enkelte politikredse selv at vurdere, hvorvidt de vil bruge ressourcer på at være til stede online.

Ifølge Rigspolitiets evaluering kræver det 10 til 15 timer om ugen at overvåge, servicere og videreudvikle en Facebook-side, mens det ugentlige tidsforbrug i forbindelse med almindelig brug af en Twitter-konto kun ligger på en til to timer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu