Politiet standser metroen efter drab på Frederiksberg

22. februar 2013 13:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politiet standser metroen efter drab på Frederiksberg
Billede mangler

I forbindelse med drabet på Finsensvej onsdag, hvor en 27-årig mand døde som følge af skud, undersøger politihunde metrostrækningen mellem Lindevang og Fasanvej. Metroen holder derfor stille.

»Der er mistanke om, at der smidt noget, og derfor gennemgår vi strækningen med hunde,« siger Jens Kristiansen, vagthavende ved Københavns Politi.

Ifølge politiet vil metroen holde stille fra klokken 13.00 og omkring en time frem, mens politiet gennemgår strækningen.

Den 27-årige mand, der onsdag aften blev skudt på Finsensvej på Frederiksberg, døde torsdag som følge af sine kvæstelser. Han blev ramt af skud i brystet, og lægerne på Rigshospitalet måtte opgive at redde hans liv.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu