Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

11. januar 2017 16:34 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi arbejder lige nu på en adresse i Aalborg.

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald
Politiet undersøger lige nu et mistænkeligt dødsfald her på Vesterbro i Aalborg. Foto: Google Street View.

Nordjyllands Politi undersøger lige nu et mistænkeligt dødsfald.

Onsdag klokken 15.12 blev der via 112 anmeldt at der befandt sig en livløs person på adressen Vesterbro 64 i Aalborg. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Ved ambulancens og politiets ankomst til stedet konstateredes det, at der befandt sig en død person på adressen.

På adressen har der tidligere været en beværtning, der nu er lukket.

Dødsfaldet betegnes som mistænkeligt og stedet er afspærret og der afventer nærmere undersøgelser på stedet.

Derudover holder Nordjyllands Politi kortene tæt ind til kroppen, men Newsbreak.dk forsøger at få uddybende kommentarer.

Opdateres…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu