Portugisisk storklub efter Okore

24. januar 2013 11:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Portugisisk storklub efter Okore
Billede mangler

Benfica har set sig varme på FC Nordsjællands 20-årig Jores Okore, der er udset til fremtidig erstatning for Benficas argentinske forsvarsgeneral, Ezequiel Garay.

 

Ifølge TV2 Sportens oplysninger står Benfica nu og mangler en fremtidig afløser for den argentinske landsholdsspiller Ezequiel Garay, som sandsynligvis forlader klubben til sommer. Den afløser ser Benfica angiveligt i danske Jores Okore.

Den danske landsholdsspillers navn er således at finde på en prioriteret liste over potentielle afløsere. TV2 Sporten rapporterer dog også, at Benfica frygter konkurrencen fra rigere klubber. Newcastle, Chelsea og Fulham har tidligere været meldt interesserede, og ifølge Okores agent har Fulham sågar allerede fået afvist et bud af FC Nordsjælland.

Benficas historie bevidner dog, at klubben absolut er en sværvægter i portugisisk fodbold. Selvom klubben sidste år blev nummer to, har Benfica vundet 32 mesterskaber. Dertil har klubben aldrig siden oprettelsen af den portugisiske liga i1933 oplevet nedrykning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu