Post Danmark til 174.00 kunder: Posten stopper hvis du ikke flytter postkassen

18. januar 2012 20:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Post Danmark til 174.00 kunder: Posten stopper hvis du ikke flytter postkassen
Billede mangler

Flyt postkassen eller leverancen af post stopper.
 
Så hård og kontant er meldingen til de 174.000 husstande, der endnu ikke har opfyldt de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar i år, og som siger, at postkassen skal stå ved vejen.
 
Post Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at har man ikke inden den 1. marts fået flyttet sin postkasse, så leverer Post Danmark posten tilbage til afsenderen. Den gode nyhed er til gengæld, at mens der er 174.000 husstande, der endnu ikke har efterlevet reglerne, så har 600.000 boligejere flyttet postkassen ud til skellet.
Hidtil har det været uklart hvilken sanktion man kunne idømme dem, der ikke flyttede deres postkasse. Men det problem har Trafikstyrelsen og Post Danmark nu fundet en løsning på. Der sendes simpelthen et brev til de genstridige eller meget glemsomme boligejere.
– Her gør vi igen opmærksom på, at brevkassen skal opsættes ud til vejen, vi giver kontaktoplysninger, hvis man har brug for råd og vejledning, og vi fortæller, hvornår posten stopper, hvis ikke brevkassen bliver sat op, siger chef i Post Danmark Privatkunder, Eva Malene Hartmann.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu