Præsident-kandidat ville skilles fra kræftsyg

27. december 2011 21:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Præsident-kandidat ville skilles fra kræftsyg
Billede mangler

En skilsmisse i 1980 kaster lange skygger ind i spillet om USA’s næste præsident.
Newt Gingrich ville ifølge tidligere skjulte retsdokumenter skilles fra den kræftsyge Jackie Gingrich dagen efter en større operation, skriver CNN.
“Sagsøgte oplyser, at hun (Jakie Gingrich, red.) har tilstrækkelig og rigelig grund til skilsmisse, men at hun ikke ønsker en på dette tidspunkt,” står der i retspapirerne.
Selv hævder kandidaten Gingrich, der måske skal være republikanernes spydspids mod præsident Barack Obama ved valget i 2012, at det var konen, som ville skilles.
Ifølge en tidligere kammerat til Gingrich har han angiveligt sagt på dagen, hvor han ansøgte om skilsmissen, at Jackie hverken var ung eller pænt nok til at være en præsident frue.
Gingrich har i alt været gift tre gange, og hans nuværende kone turnerer landet tyndt sammen med sin mand for at opnå posten som præsidentkandidat for republikanerne. Men flere kommentatorer ser de nye oplysninger som manglende moral hos kandidaten, som kan koste ham sejren.
Flere kandidater har trukket sig i kapløbet på grund af personlige skeletter i skaber eller bommerter i medierne. Tilbage står mormonen Mitt Romney og Newt Gingrich over for Obama.
Eksperter mener derfor, at den demokratiske præsident står til et sikkert genvalg.
Kilde: CNN

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu