Præsident Vujanovic ventes genvalgt i Montenegro

7. april 2013 19:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Præsident Vujanovic ventes genvalgt i Montenegro
Billede mangler

MONTENEGRO: Præsident Filip Vujanovic ventes at blive genvalgt ved søndagens præsidentvalg i Montenegro.

 

Ifølge Reuters har Vujanovic et forspring i meningsmålingerne på ti procent foran den anden kandidat til præsidentposten, Miodrag Lekic.

Vujanovic har været præsident i landet siden 2003. Præsidentvalget ses ifølge Reuters som en styrkeprøve for regeringen under ledelse af Milo Djukanovic, en nær allieret af Vujanovic.

Udfordreren til præsidentposten, Lekic, er en tidligere diplomat, der bakkes op af oppostionspartierne i parlamentet, som beskylder landets regering for at have monopoliseret magten hos en korrupt elite.

Den 58-årige Vujanovic har erklæret, at vil han arbejde for tættere bånd til Europa. Montenegro fører forhandlinger med EU om optagelse i unionen, men har fortsat nogle udfordringer med at få bugt med organiseret kriminalitet og korruption.

Omkring en halv million borgere i Montenegro har stemmeret ved valget. Valgstederne lukker søndag aften lokaltid, og det officielle resultat af valget ventes mandag.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu