Pressefolk får karantæne fra Folketinget

20. februar 2013 21:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Pressefolk får karantæne fra Folketinget
Billede mangler

En journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet er blevet forment adgang fra deres daglige skriveborde på Christiansborg i et halvt år.
Sanktionen blev enstemmigt vedtaget af Folketingets Præsidium onsdag, fordi de to pressefolk har overtrådt regelsættet for arbejdsgangen i Folketinget. Her fremgår det, at det journalistiske arbejde ikke må »hindre medlemmer eller ansattes muligheder for at bevæge sig i huse. Af samme grund må der ikke Folketinget opstå paparazzilignende tilstande, hvor fotografer eller journalister ’jagter politikere eller andre, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i interview eller film- eller fotooptagelser«.

 

Retningslinjerne er ifølge en pressemeddelelse fra Folketinget ikke blevet overholdt af de to ansat på Ekstra Bladet, og derfor må de kun få adgang til Folketingets offentlige tilhørerloge, eller når de har lavet en aftale på forhånd med et medlem bag murene.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu