Pressenævnet frikender DR for skjult øl-reklame for Carlsberg

12. juni 2012 19:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Pressenævnet frikender DR for skjult øl-reklame for Carlsberg
Billede mangler

Seer klagede til pressenævnet over indslag i ”21 Søndag” på DR, der satte fokus på fodbold-EM og danmarkshistoriens største sponsoraftale.
 
Men der var ikke tale om skjult reklame for Carlsberg selvom ”21 Søndag” brugte ti minutter på at omtale sponsoraftalen. Det har Pressenævnet netop afgjort.
 
I kendelsen løfter pressenævnet dog en pegefinger og udtaler, at Carlsberg-flasken i indslaget var unødvendig:
 
”Nævnet er af den opfattelse, at visningen af Carlsberg-flasken i sin konkrete udformning og varighed er unødvendig for seernes forståelse af introduktionen til det kommende indslag. Nævnet vurderer derfor, at visningen af Carlsberg-flasken er på grænsen af det tilladelige,” hedder det.
 
Men netop fordi selve indslaget handlede om Carlsberg og markedsføringen af firmaets produkter, finder Radio- og tv-nævnet imidlertid ikke, at den visuelle fremhævelse af Carlsberg-flasken går udover, hvad der er berettiget i forhold til programmets redaktionelle indhold og formål.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu