Presset Søvndal forbliver formand

16. august 2012 15:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Presset Søvndal forbliver formand
Billede mangler

Det burde ellers give sig selv.
Alligevel skød SF’s formand, Villy Søvndal, den politiske sæson i gang med en konstatering af, at han bliver som partiformand og udenrigsminister i regeringen.
Forsikringen om status quo faldt på et pressemøde efter partiets sommergruppemøde, der stod så meget i krisen tegn, at Søvndal altså følte behov for at melde ud, at han ikke trækker sig fra posten, og at SF ikke forlader regeringen.
– SF sidder i denne her regering og det bliver vi ved med. Selve forudsætning, for at der bliver lavet politik på venstre side af folketinget, er, at SF er med i regeringen, siger formand Villy Søvndal på partiets sommergruppemøde.
Det sker efter en stormomsust sommer, hvor partiets bagland flere gange højlydt har kritiseret partiets politiske linje og deltagelsen i regeringssamarbejdet.
Senest tog folketingsgruppen alle ordførerskaber fra den tidligere socialordfører, Özlem Cekic.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu