Prince kommer til Skanderborg

11. februar 2013 13:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Prince kommer til Skanderborg
Billede mangler

»Det er med enorm glæde og stolthed, at Danmarks Smukkeste Festival nu kan præsentere et af den internationale musikscenes største navne som performer på årets festival«.

 

Sådan skriver Skanderborg Festival på sin hjemmeside mandag, efter det står klart, at Prince, som i sin karriere har solgt mere end 100 millioner plader, skal spille til årets festival, der løber af stablen i august.

Ifølge arrangøren har Prince, som blandt andet er kendt for 1980er-sange som »Purple Rain«, »1999« og »Kiss«, selv ønsket at give koncert på »Danmarks smukkeste Festival« på Bøgescenen under titlen »The Beautiful Experience«.

Koncerten med Prince og bandet NPG, der tæller den danske bassist Ida Nielsen, bliver den sidste på førstedagen af festivalen, onsdag 7. august.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu